2014 La Posta Pinot Noir Glorieta Mendoza Laura Catena

109,00DKK

11 på lager

Vægt 1 kg

Beskrivelse

Denne 2014 La Posta Pinot Noir Glorieta fra vinhuset Catena er noget helt unikt, eftersom den er lavet udelukkende på 100 procent Pinot Noir. Vinhuset Catena er nemlig kendt for deres udsøgte Malbec-vine, hvilke de har specialiseret sig i over flere generationer. Bag denne vin står den næste arvtager til Catena-imperiet, Laura Catena, og det betyder, at der er kommet nye boller på suppen.

Catena anses som en af de bedste vinproducenter i hele Argentina, og med deres mange års erfaring forstår de sig utrolig godt på alt, der har noget med vinproduktion af gøre. En af deres hemmeligheder er, at de konstant forsøger at være innovative i deres tilgang til produktionen, og med en ny arvtager lige om hjørnet sker der spændende tiltag i huset Catena.

Med La Posta-serien har Laura haft fokus på de mange familiedrevne vingårde, som befinder sig i Mendoza-området, og det er netop herfra, at Pinot Noir-druerne til serien stammer fra. Laura Catena har et stort pres på sine skuldre, eftersom der er enorme forventninger til hende. Indtil videre har hun langt fra skuffet, og La Posta-serien er en serie af kvalitetsdygtige rødvine, som ikke nødvendigvis sprænger budgettet.

Yderligere information

Vægt 1 kg