Kuleto Estate
Vingården Kuleto Estate har eksisteret siden 1992, men har siden 2009, hvor Bill Foley overtog den smukke vingård, været kendt uden for de amerikanske grænser. Kuleto Estate er lokaliseret i anerkendte Napa Valley i Californien med mere end 80 individuelle vingårde placeret inden for ejendommens 760 hektar.
Populære varer
Kuleto Estate blev grundlagt i 1992 af Pat Kuleto, der øjeblikkeligt efter overtagelsen påbegyndte jordbundsprøver og derudfra udvalgte de bedste steder til vinmarker, som i dag primært findes på skråninger. Vinmarkerne har en beliggenhed over havets overflade, der varierer fra 250-500 meter.
Disse ideelle forhold kombineret med en unik filosofi, der siden overtagelsen i 2009 ikke har ændret sig, er noget, som har resulteret i, at vingården er anerkendt som en af de absolut fineste i Napa Valley.
Vingården vinificerer adskillige parceller separat, før det færdige blend laves. Tanken bag er, at de bedste og mest modne druer skal vinificeres sammen for at få den bedst mulige rødvin.
På trods af Bill Foley overtog vingården i 2009, så er det fortsat grundlæggeren Pat Kuleto, der er den daglige leder på vingården, hvor han i samarbejde med winemaker Dave Lattin og kældermester Giovanni Verdejo sørger for, at Kuleto Estate fortsætter med at producere rødvine af samme høje kvalitet.