Mere om: Rødvine fra Mendoza


Mendoza, vinregionens hovedstad, ligger på østsiden af Andesbjergene i den vestlige del af Argentina. Mendoza har, i modsætning til andre store vinregioner, ingen forbindelse med havet, og det medfører ganske unikt, at området grundet et tørt klima og mangel på vand i høj grad er afhængigt af smeltevandet fra Andesbjergene.


Det kontinuerligt varme klima medfører vine, der er meget fyldige, frugtige og som regel relativt syrefattige. Modsat den europæiske stil ser vi i Mendoza, at størstedelen af deres rødvine produceres på en enkelt druesort. Netop denne stil gør, at vine fra regionen som oftest er meget rene vine, der har ekstra stor fokus på frugt og den enkelte druesort, der er benyttet.


Området har en enorm efterspørgsel på især Malbec, mens andre druesorter i området over de senere år har haft en kraftig tilbagegang, eksempelvis Lambrusco og Criolla. Hos Vindoro tilbyder vi flere vine, der er lavet på Malbec-druen, som kan fås til favorable priser.