Mere om: Rødvine fra Californien

Med Californiens stabile og varme klima er der garanti for, at druerne altid modnes, og det er med til at sikre en altid frisk smag af frugt. Dette giver ligeledes en naturligt høj alkoholstyrke, der som tommelfingerregel altid ligger på, eller over, 13,5 procent.

Californien er opdelt i 5 vinregioner, hvor den mest kendte er den såkaldte North Coast-region, der huser de to absolut mest kendte vinregioner i hele USA; Napa og Sonoma. Faktisk regnes disse to vinregioner i Californien for nogle af de bedste på verdensplan såvel som i USA.

En legendarisk vinsmagning i Paris i 1976 endte med, at to rødvine fra Napa-regionen i Californien stjal kronen fra topvine fra både Bordeaux og Bourgogne, som på daværende tidspunkt, og i dag, regnes for nogle af verdens absolut bedste vine. Sejren er noget, der fortsat debatteres, både i Frankrig og Napa-regionen i Californien, hvor den historiske sejr fortsat anses som ganske unik.