Vi anbefaler

Mere om: Amerikanske rødvine

Californien er især fremme, når vi taler om amerikanske vine, hvor Napa Valley er den klart mest populære og anerkendte vinregion, der findes i USA. På verdensplan er USA faktisk den fjerde største vinproducent – kun overgået af Frankrig, Italien og Spanien.

Californien er den vigtigste vinregion i USA, og det kommer klart til udtryk, idet regionen står for intet mindre end 90 procent af al vinproduktion i USA. I Californien bliver nogle af verdens største Cabernet Sauvignon, Syrah, Pinot Noir og Chardonnay vine produceret.

I Californien er det især Napa Valley, der er verdenskendt for sin produktion af fantastiske vine, men også Sonoma Valley er kendt for udsøgte vine, og regionen er desuden en af de absolut ældste vinproducerende regioner i hele USA.

De sidste 40 år har der været et ønske om højere kvalitet af de amerikanske vine, og det har på fineste vis udmøntet sig i en høj amerikansk ekspertise og andre regioner, herunder blandt andet Oregon og Washington, der har forsøgt at følge Californiens fodspor.