Vi anbefaler

For mere end 350 år siden blev der ved foden af Taffelsbjerget ved Cape Town plantet Afrikas første vinstokke, netop fordi der her var (og er!) et fantastisk klima, som var helt perfekt til vinstokke. Sydafrikas terroir står uden sammenligning med resten af verden, og hvor vindene fra to oceaner mødes, findes der de helt rette forudsætninger for at kunne dyrke druer til fantastiske vine.

Med en ellers meget lang tradition og fortid inden for dyrkning og produktion af rødvin synes det paradoksalt, at Sydafrika i dag betragtes som nye i faget, men Sydafrika har trods deres store erfaring været udsat for vinlus og vira, der har gjort, at de har måttet starte næsten forfra. I løbet af 1990’erne begyndte der dog at ske noget, da der blev smuglet virusfri kloner af Chardonnay og Cabernet Sauvignon ind i landet, og i dag er områder som Stellenbosch, Walker Bay og Somerset internationalt kendte for deres vine.

Sydafrika har et fantastisk terroir, der hvis dyrket korrekt, kan give nogle helt fantastiske druer. Der er både sol, varme og kulde og en unik jordbund, og hvis markerne er placeret korrekt, kan du både nyde godt af den gode jordbund og de kølige briser fra havet, som i sidste ende giver meget komplekse vine, der er helt exceptionelt rige i smagen.