Vi anbefaler

Selvom Australien stadig er forholdsvis nye, når det kommer til produktion af vin, har de efterhånden fået sat sig selv på vin-verdenskortet. Dette er på grund af en perlerække af dygtige australske vinproducenter, der i produktionen har vægtet kvalitet over kvantitet – noget som har resulteret i, at Australien nu er ved at vinde international anerkendelse. Stadigt flere og flere vingårde kan efterhånden måle sig med de bedste vingårde i resten af verden, og det er i den grad værd at holde øje med rødvine fra Australien.

Fordi Australien ikke har nogle traditioner at leve op til, lader de sig i høj grad inspirere af resten af verden. Det betyder, at der i Australien er noget nær carte blanche for, hvilke druesorter man benytter, hvordan de blandes og så videre. Australien har dog i løbet af det sidste årti formået at finde deres eget særegne udtryk og øver stor indflydelse på verdens vinscene.

Australiens klima er meget jævnt, og varme og sol er aldrig noget problem. Derfor ligner de australske vine hinanden fra årti til årti, hvilket mange vinproducenter forsøger at imødekomme ved at eksperimentere med sammensætning af druer. En klassisk sammensætning i Australien er GSM, der består af Grenache, Shiraz og Mourvedre.

Australien er en rigtig up-and-comer, når det kommer til vin, men vidste du, at den første vinmark i Australien lå der, hvor Jørgen Utzons operahus i dag strækker sine betonskaller op mod himlen?