Læs mere om: Malbec

Malbec stammer oprindeligt fra det sydvestlige Frankrig, men den har i dag bredt sig til flere steder. Det har nemlig vist sig, at også andre miljøer i andre lande kan danne grobund for druerne. I Frankrig har den længe været fast inventar i diverse blandingsvine, men det var sjældent set, at den stod alene.

I dag kendes Malbec-druen nok bedst fra Argentina og Chile, hvor flere vinhuse producerer vine på ren Malbec, og blandt andet de verdenskendte Catena Zapata har haft stor succes med druen. Kært barn har mange navne, hvorfor Malbec i Sydvestfrankrig kaldes Auxerrois og i Loire for Cot – noget, der vidner om druens stjernestatus.

Malbec bidrager med noget forskelligt til vinen, alt efter hvilket klima og terroir den dyrkes i. I et varmt klima giver druen således saftige og bløde vine, der er mørke og parfumerede. Druen er førhen næsten udelukkende blevet brugt til at give vin mere blødhed – en opgave, som i dag bæres af Merlot-druen.

Modsat tidligere opfattelser kan Malbec-druen under de rette forhold sagtens stå alene. Mange vinhuse har brugt årtier på at forfine deres Malbec-druer, hvilket har resulteret i, at der i dag findes et stærkt udbud af lækre Malbec-vine.

Duftnoter fra Malbec-druen er præget af ribs, solbær, cedertræ, lakrids, røg, tobak og rosin.