Læs mere om: Corvina

Corvina er en italiensk rødvinsdure, der mestendels regerer i Bardolino, Ripasso og Valpolicella. Corvina er derudover hoveddruen i Amarone. Corvina bruges også i diverse blandinger, hvor den som regel udgør størstedelen og derved anses som det afgørende element.

Corvina stammer øjensynligt fra Verona, mens den klassiske region for dyrkning af Corvina-druer i dag er Veneto. Størstedelen af Corvina-druen dyrkes på vinmarker i det nordøstlige Italien, men den findes også i Argentina.

Corvina sætter knop sent og modner tilmed også meget sent. Den giver som udgangspunkt et højt udbytte, som dog må begrænses, hvis vinen skal have en god koncentration. Skallerne i Corvina er særligt tykke, hvilket beskytter den mod råd, hvorfor druerne er særligt oplagte til tørring, som blandt andet praktiseres i Amarone. Corvina har god struktur, men ikke så dyb en farve. Corvina-vine er lette og saftige med duftnoter af kirsebær og smagsnoter af blomme. I de mest koncentrerede vine (eksempelvis Amarone) udvikler druen smagsnoter af sveske, mandel og sødmefyldte krydderier.

Corvina kendes også under tilnavne som Corvina Veronese og Cruina.

Corvina ses sjældent stående alene, men blandes oftere med druesorter som Rondinella og Molinara, hvor der bidrager med højt syreindhold men dog kun medium fylde.