Vi anbefaler

Hvidvin er for mange noget, du drikker om sommeren i varmen eller til lette retter med fisk eller skaldyr, men faktisk kan hvidvin være meget mere end det. Hvidvin kan nemlig have samme varierende udtryk og smag som rødvin, og derfor har fascinationen og entusiasmen omkring den lyse vin for alvor meldt sig i løbet af de seneste år.

En god hvidvin er fantastisk, og det er heldigvis noget, som danskerne efterhånden er ved at opdage, og der sælges mere og mere hvidvin særligt i løbet af foråret og sommeren. I lang tid har det været de fede hvidvine, der har domineret markedet, men flere og flere er også begyndt at tage de friske og frugtige til sig.

Hvidvinens forskellige smagsprofiler afhænger i bund og grund af, hvilke druer den er lavet på, hvilket terroir druerne vokser i og selvfølgelig, hvordan vinifikationen foregår. Hvidvine kan både være fede og eksotiske, mineralske og fulde af forfriskede syrlighed. Hos Vindoro finder du et stort og bredt udvalg af forskellige vine fra mange forskellige lande, som er lavet på baggrund af flere forskellige druer. Uanset om du er til tør eller sød hvidvin, finder du det helt rigtige for dig hos os.

Hvidvin er ikke hvid, men varierer i nuancer af let gullig, strågul til let grøn, og modsat hvad du måske skulle tro, laves de fleste hvidvine ikke nødvendigvis på grønne druer. Og den helt afgørende forskel på rødvin og hvidvin er i stedet, om druernes skind (skal) er med i processen eller ej. Uden skal er det hvidvin - med skal er der tale om rødvin.