Vi anbefaler

Champagne er i dag uløseligt forbundet med stærke traditioner og en lang historie, og de fleste Champagne-producenter er flere hundrede år gamle. Det første Champagne-hus var Runart, som blev etableret i 1729, men i dag er nogle af de mest kendte Champagne-huse Moët og Chandon - og selvfølgelig Bonds foretrukne: Bollinger Champagne.

Selvom fortællingen om Benediktermunken Dom Pérignon er en interessant historie, er det dog ikke den korrekte historiske udlægning - alligevel har munken fået titlen som “Champagnens fader”, selvom han egentlig forsøgte ikke at få bobler i sin vin. Og selvom Dom Pérignon ikke opfandt Champagnen, var han med til at bidrage ved at eksperimentere med forskellige blandinger og forskellige druesorter.

Champagne er en mousserende vin uden kunstigt fremstillet kulsyre, og det menes, at det var englænderne, der omkring år 1660 udviklede metoden. De tilsatte gær og sukker for at fremprovokere en ekstra gæring, som foregik i flasken - hvilket resulterede i bobler. Franskmændene begyndte efter sigende først at mestre metoden i årene op til 1700, fordi det glas, de brugte, var for skrøbeligt - og simpelthen gav efter for undertrykket.

I dag er Champagne beskyttet ved navn og må kun bruges om vine fra Champagne-distriktet, som er lavet efter Champagne-metoden.